Graviditetsmassage i Skanderborg
Under graviditeten gennemgår kroppen store forandringer. Nogle af de forandringer kroppen gennemgår ved en graviditet er blandt andet, at bindevæv og led bliver mere løse. Det sker på grund af at kroppen udskiller hormonet relaxin, der blødgøre bindevævet i kroppen, så bækkenet er forberedt til at give sig under fødslen. Desværre har hormonet den samme effekt på alle led i kroppen, så led har lettere ved at skride. Samtidig kommer leddene i kroppen under et ekstra pres i takt med at barnet vokser.
Bækkenet er et af det steder i kroppen, der er under størst belastning under en graviditet. Kroppen forsøger at forberede bækkenet på fødslen, samtidig med at størstedelen af barnets vægt, hviler på bækkenet. Det kan give spændinger forskellige steder i bækkenet.
Gør brug af graviditetsmassage i Skanderborg til påvirkning af muskulaturen!
Alt dette har stor påvirkning af muskulaturen. Graviditetsmassage er en behagelig massage med fokus på de steder der belastes ekstra under graviditeten, f.eks. nakke, skuldre, ryg, lænd og baller.
Massagen foregår på en briks med plads til de fleste størrelser gravide maver. De fleste oplever, at det er skønt at få lov til at ligge lidt på maven igen.